ANNONCE

Flugten fra paladset: Ny Harry og Meghan-film

26. marts 2021 06:09 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

En tredje spillefilm i rækken om hertugen og hertuginden af Sussex har fået 'tommel op'

Se flere billeder i galleriet ovenfor

‘Escaping the Palace’, eller på dansk ‘Flugten fra paladset’ er titlen på en ny film om Harry og Meghan, der netop har fået grønt lys til at starte optagelserne.

Det skriver Hollywood Reporter.

Bag projektet står Lifetime Movies, som allerede har begået to andre film om parret, Harry & Meghan: A Royal Romance i 2018 og Harry og Meghan: Becoming Royal fra 2019.

En triologi

Netværkets beretning om parrets færden og gøren bliver således nu til en triologi.

Produktionen er planlagt til at begynde senere i dette forår og handlingen er centreret om de seneste begivenheder i parrets liv.

Nyheden kommer blot godt og vel et par uger efter Harry og Meghans voldsomt omtalte Oprah Winfrey CBC interview, der alene i USA tiltrak omkring 18 millioner seere.

Premiere allerede i år

Hollywood Reporter skriver også, at filmen forventes at få premiere allerede senere i indeværende år.

Ifølge folkene bag filmen vil den ‘afsløre’, hvad der virkelig skete bag paladsets mure og som fik Harry og Meghan til sige farvel til det royale liv for i stedet at skabe deres egen fremtid.

Producenterne  lover desuden at fordybe sig i uroen mellem Meghan og hertuginde Kate samt striden mellem Harry og hans ældre bror William samt deres far, prins Charles.

Casting lige nu

De to foregående film havde forskellige skuespillere i hovedrollerne og lige nu pågår castingen til den tredje.

Det var Murray Fraser og Parisa Fitz-Henley, der spillede Harry og Meghan i ‘A Royal Romance’ og Charlie Field og Tiffany Smith, der havde rollerne i ‘Becoming Royal’.

Som ved begge de to tidligere film er såvel forfatteren Scarlett Lacey og instruktøren Menhaj Huda igen involveret.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu