ANNONCE

Fly drøner ind i bil på hovedvej

5. december 2020 07:39 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En motorfejl tvang pilot til nødlanding - det blev på en hovedvej.

Næppe er det hverdagskost, at betjentene i Ramsey County, Minnesota bliver kaldt til trafikuheld med fly mod bil. Ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete torsdag lokal tid, skriver politiet selv på sin Facebook-side.

“Denne aften rykkede betjente ud til et fly mod bil i Arden Hills, Minnesota. Nej, du læste det ikke forkert”, begynder opslaget.

Nødlandingen blev foretaget på hovedvejen Interstate 35, og den blev ifølge politiet nødvendig på grund af en motorfejl i flyet.

På en video fra nødlandingen, du kan se over artiklen, fremgår det, at flyet efter at have ramt asfalten tørner ind i en bil, der må have opfattet det noget skræmmende pludselig at have et flys næse i bakspejlet.

Utroligt nok kunne betjentene fra det lokale politi konstatere, at ingen kom fysisk til skade ved sammenstødet. Minnesotas trafikmyndighed har delt videoen af episoden og roser i øvrigt pilotens evne til at flette sammen – og så endda fra luften.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu