ANNONCE

Flygter fra uheld og kører mand og hund over

27. april 2021 22:17 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En kvinde er anholdt

Flygter fra uheld og kører mand og hund over
Dominque Houston er sigtet for sin rolle i de to ulykker. Genrefoto.

En 38-årig kvinde er af politiet i Sandy Springs i Georgia, USA blevet anholdt og sigtet for to trafikulykker og for at være skyld i, at en mand og hans hund døde. Det skriver ABC News.

25-årige Michael Farmer og hunden Bruce døde efter en trafikulykke om aftenen den 25. april.

Politiet fandt ud af, at Michael og Bruce gik en tur, da de blev ramt af en hvid bil, der kom kørende i høj fart. Bilen kørte fra stedet, og både mand og hund døde af de skader, de pådrog sig i ulykken.

På flugt fra anden ulykke

Sagen blev underkastet en undersøgelse, og det var her, politiet fandt ud af, at den hvide bil var på flugt fra en anden ulykke, da Michael og Bruce blev kørt ned.

ABC News skriver, at den hvide bil havde ramt en anden bil og kørt videre i høj fart, få minutter før Michael og Bruce også blev ramt.

Politiet fik bilen og dens ejer identificeret, og på den baggrund blev 38-årige Dominque Houston lokaliseret og anholdt.

Hun er nu sigtet for sin rolle i de to ulykker og varetægtsfængslet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu