ANNONCE

Flyselskab hacket: Ni millioner kunder ramt

19. maj 2020 14:26 | Af: Ritzau Fokus

Hackere har fået adgang til e-mailadresser og rejseoplysninger på omkring ni millioner kunder hos Easyjet.

Flyselskab hacket: Ni millioner kunder ramt
Luftfartsselskabet Easyjet er blevet ramt af et hackerangreb. (Arkivfoto) Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Det britiske luftfartsselskab Easyjet har været udsat for et hackerangreb.

Det oplyser selskabet i en meddelelse på sin hjemmeside.

Som følge af angrebet har hackere fået adgang til e-mailadresser og rejseoplysninger på cirka ni millioner kunder hos Easyjet.

De berørte kunder vil blive kontaktet af Easyjet i løbet af de næste dage.

– Vi vil gerne undskylde til de kunder, der er blevet berørt af denne sag, siger Johan Lundgren, administrerende direktør hos Easyjet, i meddelelsen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, om danske kunder er berørt af situationen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu