ANNONCE

Taber 16 milliarder kroner

3. juni 2020 07:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa kommer ud af første kvartal med et underskud på 15,8 milliarder kroner. Det viser selskabets regnskab.

Taber 16 milliarder kroner
Tyske Lufthansa er hårdt ramt - første kvartal af 2020 gav et minus på næsten 16 milliarder kroner. Arkivfoto: Scanpix.

Et af de flyselskaber som danske turister og forretningsfolk ofte benytter – tyske Lufthansa – er hårdt ramt af corona-krisen.

Det viser regnskabet for første kvartal 2020, hvor Lufthansa har tabt næsten 16 milliarder kroner – helt nøjagtig 15, 8 milliarder kroner.

Regnskabet dækker det første kvartal, der sjældent er særlig lukrativt for luftfartsselskaber. Men årets tab er dog alligevel langt større end vanligt. Sidste år tabte Lufthansa lidt over 2,5 milliarder kroner i første kvartal.

Fly på jorden

På grund af udbruddet af coronavirus globalt set har mange lande indført rejserestriktioner, og derfor holder mange af Lufthansas fly på jorden i stedet for at tjene penge til selskabet.

En anden årsag til underskuddet, at Lufthansa har nedskrevet værdien af sine fly med næsten to milliarder kroner.

Lufthansa erkender, at det store minus i første kvartal får en negativ betydning for årsresultatet men tør endnu ikke gætte på, hvor det ender.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu