Fodboldstjerne død: Blev blot 31 år gammel

4. marts 2018 12:47 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Klubben skulle spille kamp søndag. Den kamp er aflyst.

Fodboldstjerne død: Blev blot 31 år gammel
Davide Astori spillede for Fiorentina i Italien og for det italienske landshold. Foto: Scanpix/Matthew Childs Livepic
Del:

Den italienske fodboldspiller, Davide Astori, er død, 31 år gammel. Det skriver hans klub, Fiorentina, på Twitter.

Dødsårsagen er ikke endeligt klarlagt, men klubben skriver, at det er sket efter pludselig sygdom.

BBC skriver, at Fiorentina og Udinese skulle have spillet kamp søndag, men den kamp er blevet aflyst.

Gennem sin karriere spillede Astori for italienske klubber, blandt andet Cagliari og Fiorentina, for hvem han har spillet 58 kampe for.

Han spillede 14 kampe for det italienske landshold, og han var anfører for Fiorentina ved sin død.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu