Fødevaremyndighed advarer mod “mirakeldrik”

22. april 2019 10:11 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det er slet og ret det stik modsatte af sundt.

Fødevaremyndighed advarer mod
Det bliver solgt som et mirakelmiddel, men det lugter af klor. Genrefoto: Scanpix.

En gruppe forsøgte i weekenden at få borgere til at mødes til en begivenhed af fælles indtagelse af et såkaldt mirakel-middel, der ved nærmere eftersyn lugter mere af kvaksalveri og blegemiddel end egentlig lægevidenskab.

The Guardian skriver, at gruppen, der omtaler sig selv som en kirke for sundhed og heling, ville have folk til at drikke det såkaldte mirakelmiddel for at redde livet for dem selv og deres elskede.

Gruppen selv kalder produktet for MMS, på engelsk “Miracle mineral solution og supplement,” på dansk “mirakel mineral opløsning og supplement,” og i MMS finder man blandt andet klordioxid, det ikke kan anbefales nogen mennesker at drikke, af flere forskellige årsager.

De amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, har tidligere advaret borgere mod at indtage den omtalte drik.

– Forbrugere med MMS skal stoppe brugen øjeblikkeligt og smide det ud, lød det i 2010 i en officiel advarsel fra FDA.

Hvad er der i MMS?

Sagen er den, at klordioxid er et forrygende blegemiddel og et knap så effektivt middel mod nogen former for sygdomme. The Guardian skriver, at FDA advarede mod MMS, fordi en række borgere drak MMS for så at opleve en række forskellige symptomer, herunder kvalme, opkast, diarré og dehydrering.

Ifølge The Guardian er der intet nyt sket, siden FDA udsendte den officielle advarsel i 2010, og hos FDA har man altså samme holdning til MMS nu som dengang.

– Vi oplyser fortsat forbrugere om farene ved MMS, og FDA har flere gange udsendt advarsler de seneste år, lyder det fra FDA til The Guardian.

Kvaksalverier

The Guardian skriver, at gruppen ledes af en selvudnævnt biskop Mark Grenon, der sælger sig selv på at kunne helbrede malaria, ebola, HIV og et væld af andre sygdomme, hvis blot man køber mirakel-middel af hans kirke.

Mark Grenon og hans gruppe af troende er ikke de eneste, der har udvist interesse for begivenheden. The Guardian har talt med Fiona O’Leary, der har været medvirkende til at MMS blev gjort ulovligt i Irland. Hun kalder Mark Grenons gruppe af troende for en klor-kult.

– Begivenheden bringer folk, særligt børn, i livsfare. Vi er nødt til at beskytte sårbare personer mod den slags farlig kvaksalveri, siger Fiona O’Leary til The Guardian.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu