Fødevarestyrelsen advarer: Du risikerer at smøre mug på din mad

12. januar 2018 20:06 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Sandwichspread trækkes tilbage.

Hvis du er vild med et lag fedtet smørelse på dit brød, skal du måske lige tjekke, om du har en bestemt sandwichspread stående.

Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at en Sandwichspread, der er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet, nu bliver trukket tilbage.

Problemet er, at der kan begynde at vokse mug på overfladen af produktet.

Mere præcist er der tale om smøreproduktet Zesty Cooking Sandwichspread med olivenolie.

Dermed er det ikke egnet til at spise, oplyser styrelsen.

Fakta

Denne vare er trukket tilbage

Disse partier af Zesty Cooking Sandwichspread med olivenolie er trukket tilbage:

  • Nettoindhold: 415 g
  • Emballagetype: Glas
  • Bedst før datoer: 15/3-2018, 12/4-2018, 10/5-2018 og 24/5-2018
  • Lotnumre: L467, L583, L757 og L839
  • EAN stregkode nummer: 5708308030532

Kilde: Fødevarestyrelsen

Det er firmaet Food Solutions A/S, der står bag produktet.

Hvis man har købt produktet kan man enten smide det ud eller levere det tilbage til butikken.

 

Newsbreak.dk har forsøgt at kontakte Food Solutions A/S for en kommentar.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu