ANNONCE

Afslører: Så tæt på er første danske vaccine

15. december 2020 18:25 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Muligt ja til cornavaccine er nærmere. Vaccinering kan måske begydne mellem jul og nytår, siger minister.

Afslører: Så tæt på er første danske vaccine
Første danskere kan måske blive vaccineret mellem jul og nytår, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Mellem jul og nytår kan den første dansker muligvis blive vaccineret mod covid-19.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag eftermiddag til TV2.

Tidligere har det været meldt ud, at de første doser til danskere kunne blive uddelt i starten af 2021 eller lidt før.

Tirsdagens udmeldingen kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har meldt ud, at der tages stilling til Pfizer og BioNTechs coronavaccine på et ekstraordinært møde 21. december.

Tidligere var det meldingen, at der senest skulle tage stilling til vaccinen 29. december.

– Forhåbentlig kan vaccinen komme i brug i Danmark i år – det vil sige i nogle af helligdagene omkring jul, siger Heunicke til TV2.

Mødet er blevet rykket frem, efter at EMA har modtaget yderligere data fra selskaberne bag vaccinen.

Når der i EMA-regi er taget stilling til, om det kan anbefales, at vaccinen bliver betinget godkendt, skal det vedtages af EU-Kommissionen.

Det er dog forventningen, at det sker hurtigt, så den – hvis den godkendes – kan tages i brug i medlemslandene inden for få dage.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu