ANNONCE

Førstedame sigtet i drabssag

5. februar 2020 09:48 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den sigtede har selv meldt sig til politiet, der mener at have en stærk sag.

Lesothos førstedame, Maesiah Thabane, er blevet tiltalt og sigtet for delagtighed i drabet på premierministerens tidligere kone, Lipolelo Thabane. Hun blev brutalt skudt ned udenfor sit hjem i 2017 blot få dage før premiereminister Thomas Thabane skulle tages i ed og indsættes i embedet.

Maesiah Thabane meldte sig selv til politiet tirsdag den 5. februar efter i en længere periode at have levet i skjul, skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under videoen

”Hun er blevet anklaget for mord sammen med otte andre her i Lesotho og i Sydafrika”, har en repræsentant fra politiet forklaret til pressen. Han siger desuden, at efterforskningen af sagen er afsluttet på tilfredsstillende vis, og at politiet har en ‘stærk sag’.

Maesiah Thabane blev indkaldt til forhør i forbindelse med efterforskningen af sagen i januar i år og herefter valgte hun at gå under jorden. Hun blev efter aftale mellem sin advokat og politiet anholdt ved grænsen til Sydafrika.

Thomas Thabane, der også er blevet afhørt i sagen, har meddelt at han går af som premiereminister. Han begrunder dog ikke sin beslutning med, at hans hustru er anklaget for at være delagtig i drabet på hans eks-hustru, men at det sker på grund af alder.

Statsministeren og hans eks-hustru var midt i en bitter skilsmisse, på tidspunktet for drabet.

Han har endnu ikke kommenteret på sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu