ANNONCE

Folk klemt under murbrokker

30. oktober 2020 15:58 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det amerikanske jordskælvscenter USGS har beregnet styrken af et jordskælv i Det Ægæiske Hav fredag til 7,0.

Folk klemt under murbrokker
Jordskælvet er målt til 6,6 på Richterskalaen. Foto: Demiroren News Agency/Scanpix.

Et kraftigt jordskælv har rystet Tyrkiet og Grækenland fredag. Fire personer er blevet bekræftet dræbt, og mindst 120 er kommet til skade, oplyser katastrofemyndigheder i byen Izir ifølge nyhedsbureauet dpa.

I Izmir-provinsen nord for epicentret er der flere kollapsede bygninger. På sociale medier er der meldinger om, at rystelserne kunne mærkes helt i millionbyen Istanbul.

– Nogle af vores medborgere er fastklemt under murbrokkerne, siger den tyrkiske miljøminister, Murat Kurum.

Skælvets epicenter lå i Det Ægæiske Hav 33 kilometer fra Tyrkiets vestkyst og omkring 14 kilometer nord for den græske ø Samos, meddeler USGS.

Indbyggerne på øen har fået besked på at søge mod højereliggende områder af frygt for, at der kan komme en tsunami.

– Det var et meget kraftigt jordskælv, det er vanskeligt at få et større et, siger Eftyhmios Lekkas, der er leder af et græsk jordskælvscenter, ifølge Reuters til det græske Skai TV.

Den græske ø Samos er blevet ramt af en mini-tsunami, efter at det kraftige jordskælv fredag indtraf i Det Ægæiske Hav nord for øen. Det rapporterer græsk tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vandet har forårsaget oversvømmelse på havnen på Samos, viser billeder fra tv-stationen ERT. Flere bygninger er ødelagt, meddeler tv-stationen.

Videoer, der er offentliggjort af det statslige tyrkiske medie TRT, viser støvskyer rejse sig op over store dele af byen, efter at skælvet indtraf.

Indbyggerne i byen styrtede ud i gaderne af frygt for, at husene skulle kollapse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu