Brændte op efter 92 dage: 4. oktober for 60 år siden var skelsættende

4. oktober 2017 11:35 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

4. oktober 1957 regnes som startskuddet for kapløbet mellem USA og Sovjetunionen, da Sputnik 1 blev opsendt.

Brændte op efter 92 dage: 4. oktober for 60 år siden var skelsættende
Sputnik 1 var den første af adskillige satellitter i Sputnik-programmet. På billedet her ses en kopi af Sputnik 1. Foto: Yuri Kadobnov/arkiv/AFP

Da Sovjetunionen for 60 år siden sendte Sputnik 1 i kredsløb om Jorden som den første satellit nogensinde, markerede det både startskuddet på rumforskning og begyndelsen på det store rumkapløb mellem Moskva og Washington.

Sølvkuglen med de fire antenner var først og fremmest bygget til at blive den første satellit i kredsløb om Jorden og vise sovjetisk teknologisk kunnen.

Grundlæggeren af det sovjetiske rumprogram, Sergei Korolyov, arbejdede sammen med tyske forskere om at udvikle et nyt militærmissil.

Det fortæller Nikolai Shiganov, en af forskerne bag den sovjetiske R-7-raket, som sendte Sputnik i kredsløb om Jorden.

– Korolyov-bureauet (russisk producent af militære missiler og rumfartøjer, red.) skulle bygge en interkontinental raket, der kunne transportere en brintbombe til ethvert givent sted på planeten, fortæller den i dag 97-årige Shiganov til nyhedsbureauet AFP.

Tysk arbejde for USA

Men tiden var imod Sovjetunionen, for en af de tyske chefingeniører – Wernher von Braun – arbejdede allerede for amerikanerne.

Derfor foreslog Sergei Korolev at bygge en langt mere simpel satellit end først planlagt.

Sputnik 1 kom derfor til at bestå af to halvkugler indeholdende sensorer, en radio og en batteripakke.

På bare to måneder var apparatet klar, husker Nikolai Shiganov, hvis laboratorium stod for alluminiumlegeringen samt en ny svejseteknik, der blev brugt til både Sputnik og R-7-raketten.

Men Sputnik var altid sekundær for sine opfindere, forklarer Nikolai Shiganov.

– Det vigtigste var, at den viste effektiviteten af R-7-raketten, siger han.

Et glimt af Sputnik

Al hemmelighedskræmmeriet omkring projektet betød, at Nikolai Shiganov først lærte om lanceringen, da han 4. oktober 1957 hørte i radioen, at den første satellit var sendt i kredsløb om Jorden fra et testområde i Kasakhstan.

Og på en solskinssøndag i oktober kunne han se et glimt af Sputnik med sit blotte øje.

– Det var en lille prik, der skinnede i solen på grund af den glatte overflade, siger han.

Sputnik var i kredsløb i 92 dage, før den tabte fart og brændte op i atmosfæren.

Også Nikolai Shiganovs tidligere kollega 84-årige Eduard Bolotov overværede opsendelsen. Dengang var han en ung raketingeniør på 24 år.

– Klokken tre om natten fandt vi ud af, at Sputnik var i kredsløb.

– Så gik vi tilbage til vores sovesale og drak ren alkohol for at fejre vores rakets sejr, fortæller han.

Hvad har vi lært?

I en artikel for det danske vidensmagasin Videnskab.dk forsøger Henrik og Helle Stub, cand.scient’er i astronomi, fysik og matematik, at give svar på, hvad vi reelt har fået ud af rumflyvningerne, der altså tog sin begyndelse for 60 år siden i dag.

Her skriver de to, at der i første omgang kom svar på fordommene om, at månen var en tør og kedelig fætter af en planet.

– 40 år efter Månerejserne lærte vi dog, at man ikke altid skal stole på det første indtryk, fortsætter Henrik og Helle Stub.

Siden er der nemlig fundet vand flere steder.

Konklusionen hedder:

– Mener vi det seriøst med at udforske rummet, så kræver det en langvarig indsats. Man kan simpelthen ikke basere ægte rumfart på et kortvarigt kapløb.

Fakta

Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA

* 1945-1957: Affyring af raketter på forsøgsstadiet. De fleste raketter eksploderer.

* 1957: 4. oktober sender Sovjetunionen Sputnik 1 i kredsløb om Jorden. USA, der føler sig teknologisk overlegen, er lamslået.

* 1957: 3. november sender Sovjetunionen Sputnik 2 i kredsløb med det første levende væsen i rummet, hunden Lajka. Hunden dør efter få timer.

* 1957: 6. december opsender USA Vanguard-satellitten. Raketten eksploderer. Pressen kalder den en Flopnik.

* 1958: 31. januar sender USA Explorer i kredsløb om Jorden.

* 1958: 15. maj og 11. oktober sender USA sonder afsted mod Månen. De når dog ikke langt.

* 1959: 7. oktober lykkes det Sovjetunionen at få sonden Luna 3 til at flyve rundt om Månen og sende de første billeder af Månens bagside til Jorden.

* 1959: Begge lande begynder med skiftende held at sende sonder mod Mars og Venus. Samtidig opsendes de første spionsatellitter.

* 1960: 24. oktober sker Nedelinkatastrofen i Sovjetunionen. En raket eksploderer på affyringsrampen. 120 mennesker, heriblandt mange rumspecialister, omkommer.

* 1961: 31. januar sender USA aben Ham vellykket i rummet med rumfartøjet Mercury.

* 1961: 12. april sender Sovjetunionen det første menneske i kredsløb om Jorden. Det sker med kosmonaut Jurij Gagarin i Vostok 1.

* 1961: 25. maj holder USA’s præsident, John F. Kennedy, “månetalen”, der bebuder at landsætte et menneske på Månen inden årtiets udløb.

* 1963: 16. juni sender Sovjetunionen den første kvinde, Valentina Teresjkova, i rummet.

* 1965: 18. marts foretager Sovjetunionen den første rumvandring. Aleksej Leonov bevæger sig uden for rumfartøjet Voskhod 2.

* 1965: 3. juni foretager amerikaneren Edward White USA’s første rumvandring.

* 1967: 27. januar mister tre amerikanske astronauter livet, da Apollo-rumfartøjet eksploderer ved start.

* 1968: I december sender USA tre astronauter i kredsløb om Månen.

* 1969: 20. juli foretager USA den første månelanding. Neil Armstrong bliver det første menneske på Månen.

* 1969: Kort efter USA’s månelanding mislykkes det for Sovjetunionen at sende måneprøver tilbage til Jorden. Den ubemandede Luna 15 bliver knust ved landing på Månen.

* 1970: I september lykkes det Sovjetunionen at hjemsende 100 gram månestøv.

* 1971: Sovjetunionen opsender den første rumstation, Saljut. Besætningen bor 23 dage i rummet.

* 1972: USA foretager sin hidtil sidste bemandede månelanding. Apollo-programmet havde i alt seks månelandinger.

* 1973: USA sætter sin første rumstation, Skylab, i kredsløb.

* 1975: Sovjetunionen og USA deler erfaringer og samarbejde i rummet. Det sker blandt andet med det fælles Apollo-Sojuz-testprogram.

Kilde: Ritzau

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu