For hurtigt i svinget: Bil smadret om på taget

12. juni 2019 10:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Heldigt, det ikke gik værre, siger politiet.

Jagtvej på Nørrebro i København er normalt en af de mest trafikerede veje i hovedstaden. Sådan var det heldigvis ikke klokken halv to natten til onsdag, da en lidt overmodig bilist kom galt af sted.

Københavns Politi oplyser gennem vagtchef Leif Hansen til Newsbreak.dk, at bilisten formentlig kørte galt på grund af høj fart.

I et sving havde bilisten således ikke taget fart nok af sin personbil, der derfor ganske enkelt rullede om på taget. Det kunne snildt være endt helt galt.

– Det er noget af en ide at køre for stærkt på Jagtvej, siger Hansen.

Heldigvis var der på det gældende tidspunkt ikke mange andre mennesker, så bilen ramte ikke andre. Føreren selv kunne kravle ud ad bilen selv.

– Man har lov at være heldig, siger vagtchefen.

Hovedstadens Beredskab blev kaldt til stedet, og en kranvogn ankom sidenhen for at løfte bilen væk fra stedet.

Bilisten blev testet for påvirkning af både narkotika og spiritus, men der var ifølge Leif Hansen ingen udslag.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu