ANNONCE

For mange danskere dør på meningsløs måde

21. december 2018 10:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Alligevel er der tilfredshed at spore hos dem, der tæller.

For mange danskere dør på meningsløs måde
Egentlig er tallet lavt. Men én er én for mange.

Ved årets udgang har godt 175 personer mistet livet i trafikulykker i Danmark. Det er lige knap og nap ét dødsfald hver andan dag, og i den lave ende, hvad den gruopvækkende statistik angår. Det skriver Vejdirektoratet.

”Vi har lige nu kurs mod et relativt lavt antal dræbte på vejene herhjemme,” siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, til Vejdirektoratet.

Det lave tal betyder dog ikke, at man jubler hos Vejdirektoratet. Det gør man formentlig ikke, før Danskerne kører sig gennem et trafikår uden ét dødsfald.

”Hvert trafikdrab er dog stadig et drab for meget, og derfor skal vi fortsætte det målrettede arbejde med at forbedre den hjemlige trafiksikkerhed. Et fokusområde er fx uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering, da vi ved, at det meget ofte er en faktor i dødsulykkerne, og det kan ikke afvises, at det også spiller en rolle i de øvrige ulykker,” siger Marianne Foldberg.

Bilister er hårdest ramt

De fleste, der dør i trafikken, og som kommer voldsomt til skade, er bilister. Mere end hver tredje er cyklist eller fodgænger, og det ser ud til, at antallet af dræbte og tilskadekomne er steget i dette kvartal, målt mod årets foregående tre af slagsen.

Vejdirektoratet skriver, at tallene er et estimat, og at de endelige tal først ligger klar i maj 2019.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu