ANNONCE

Forårsvarme på vej: Helt op til 13 grader

16. februar 2021 17:44 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

DMI forudser en markant temperaturstigning allerede fra næste uge

Efter en række februardage i dybfryseren, kan det måske være svært at forestille sig, at foråret snart står for døren.

Ikke desto mindre er der mindre end to uger til marts, og det er noget, der kan ses i DMI’s prognose for den næste måned, som vejrtjenesten netop har udgivet.

Her fremgår det, at der allerede fra slutningen af næste uge bliver skruet godt op for varmen.

“Dagtemperaturen ventes først op mellem 8 og 13 graders varme, midt på ugen måske lokalt endnu lidt varmere, ved kyster dog noget køligere. Nattetemperaturen ventes typisk ned mellem 1 og 6 graders varme. Sidst på ugen kan temperaturen i løbet af døgnet falde til mellem omkring 5 graders frost og 5 graders varme.” skriver DMI i månedsprognosen.

Også i midten af marts spår DMI, at der kan komme dagtemperaturer op omkring de 10 grader.

I galleriet ovenfor artiklen kan man få et kort overblik over DMI’s prognose for hver af de kommende fire uger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu