Advarer: Farligt for børn

Trækker produkt tilbage, der er solgt i hele Danmark

Udgivet Opdateret

En tudkop til børn fra Cam Cam Copenhagen A/S, der er solgt i hele landet, er blevet trukket tilbage fra markedet, da den indeholder stoffet bisphenol A.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tudkoppen af mærket 'Rainbow Sippy Cup, Blue Mix (1715-03-000-WW)' er solgt i henholdsvis ​Børnenes Kartel, Illum, Kids-World.dk, Luksusbaby web, Magasin Aarhus, Magasin Fields, Magasin Kongens Nytorv, Magasin Lyngby, Magasin Odense, Magasin Onlineshop, ØnskeBørn Køge, Ønskebørn Nykøbing​​ F. og Pixizoo.

En analyse har vist, at produktet afgiver for høje mængder af stoffet bisphenol A. ​

Levér den tilbage

Produkter som afgiver bisphenol A i en mængde over den tilladte grænse, er ifølge Fødevarestyrelsen ikke egnet til at komme i kontakt med fødevarer.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det. ​​

Det er tudkoppen her, 'Rainbow Sippy Cup, Blue Mix', der er trukket tilbage fra markedet.
Det er tudkoppen her, 'Rainbow Sippy Cup, Blue Mix', der er trukket tilbage fra markedet.

BISPHENOL A

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten og er hormonforstyrrende. Bisphenol A er på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC-listen) fordi det skader fertiliteten og er hormonforstyrrende.

Det har været anvendt i store mængder, blandt andet til fremstilling af termopapir og plasttypen polycarbonat.

Termopapir anvendes eksempelvis til kasseboner, men i 2020 blev BPA’s anvendelse i termopapir begrænset.

Polycarbonatplast er en klar, slag- og brudfast plasttype, der anvendes til mange typer af produkter.

Kilde: Miljøstyrelsen
Powered by Labrador CMS