Apple advarer: Det kan ødelægge din iPhone

Man skal være opmærksom på, hvad man bruger sin telefon til

Ifølge Apple er det telefonernes kameraer, der har svært ved at håndtere de kraftige rystelser.
Ifølge Apple er det telefonernes kameraer, der har svært ved at håndtere de kraftige rystelser.
Udgivet Opdateret

Apple har udsendt en officiel advarsel om, at det ikke er alle aktiviteter, en iPhone kan holde til.

I en artikel udgivet på Apples officielle support-side kan man læse, at stærke vibrationer kan ødelægge kameraet i din iPhone, og du bør derfor overveje, hvad du bruger din telefon til i fremtiden.

Kameraet kan ikke holde til det

Ifølge Apple er det forskellige dele af telefonernes kamerasystemer, der kan blive ødelagt af kraftige vibrationer.

Apple bruger kraftige motorcykler som eksempel på noget, der kan ødelægge dele af dit iPhone-kamera.

Hvis du bruger din iPhone til at navigere med, når du kører på motorcykel, og hvis du placerer telefonen på en holder på motorcyklens styr, er der altså en risiko for, at vibrationerne gennem styret kan ødelægge dele af telefonens kamera.

Du skal være forsigtig

Tech-mediet Engadget har samlet historien op og skriver, at iPhone-brugere over årene har diskuteret, om kameraerne i deres telefoner kunne gå i stykker af offroad-kørsel på mountainbike såvel som motorcykel-kørsel, og Apple selv har altså nu anerkendt, at det ér noget, man skal være opmærksom på.

Apple selv skriver, at man ikke anbefaler iPhone-brugere, at de sætter deres telefoner fast på styret af kraftige motorcykler, og at man også skal være forsigtig, hvis man sætter telefonen fast på styret af en mindre motorcykel eller en knallert.

Hvis man vil være på den sikre side, er anbefaler Engadget, at man helt opgiver at bruge sin iPhone til GPS-navigation under de særlige forhold, der kan ødelægge kameraet, og at man investerer i en dedikeret GPS-enhed i stedet.

Powered by Labrador CMS