Her er årets bil

Se, hvilken bil der løb med den prestigefyldte titel

Udgivet Opdateret

De fleste bilejere vil måske mene, at deres egen bil er den bedste i verden, men hvilken bil er egentlig verdens bedste? 

Det spørgsmål er nu afklaret. Ved det årlige 'World Car Awards' er den bedste bil i verden nemlig blevet kåret. 

Denne gang er valget faldet på bilen Hyundai IONIQ 5. Det skriver Hyundai Danmark i en pressemeddelelse.

Den helt store vinder

Hyundai IONIQ 5 blev ikke blot kåret til 'Årets Bil' i verden. Den attraktive model blev også kåret til 'Årets Elbil,' samt 'Årets Bildesign i 2022.'

Dermed blev Hyundai den helt store vinder ved showet, som blev afholdt for nylig i forbindelse med den internationale biludstilling i New York. 

Hos Hyundai Danmark er man stolte over kåringen. 

- Vi er ovenud begejstrede, udtaler pressechef Annegrethe Skovby i pressemeddelesen. 

Hyundai løb med prisen som løbets bil.
Hyundai løb med prisen som løbets bil.

Kæmpe jury

World Car Awards afholdes hvert år. Det er den største pris, når det gælder kåringer af nye biler.

I juryen sidder over 100 motorjournalister fra hele verden. 

Hyundai IONIQ 5 er også blevet kåret til årets bil i syv lande. 

Blandt andet herhjemme, mens den også har vundet den fornemme pris i lande som Tyskland, Storbritannien, Norge, Schweiz, Irland og Estland.

Powered by Labrador CMS