Snart kommer billederne ind i hjernen
Ingeniør Adam Cheyer har gjort det til en levevej at spotte fremtidens teknologi. For nylig var han i Danmark og gav sine bud på, hvad vi kan forvente
Hvad sker i mødet mellem menneske og computer?
Det spørgsmål er blevet behandlet i utallige bøger og film.
Men for den verdensberømte ingeniør Adam Cheyer er det hverken fantasi eller underholdning. Han har derimod gjort det til en levevej at spotte nutidens tendenser og omsætte det til morgendagens teknologi.
Adam Cheyer stod blandt andet bag den stemmestyrede robot Siri, som kom til at redefinere Apples iPhone, fordi man pludselig kunne kommunikere med sin telefon via stemmen. Og for nylig var han hovedtaler ved TechBBQ, Skandinaviens største konference for ny teknologi.
Teknologi i hjernen
Til Ritzau fortalte han efterfølgende, hvad han selv holder øje med. Og noget af det første er neuroteknologi.
- Når folk spørger mig om fremtidige teknologier, som vil forandre verden for altid, så tænker jeg på hjerne-maskine-implantater, siger Adam Cheyer.
Han peger på, at der allerede nu findes cochlear-implantater.
Det er et avanceret høreapparat, som opfanger lyden omkring sig, går uden om øret og sender elektriske signaler direkte ind i hørenerven.
Og det forbavsede ingeniøren.
- Da jeg oplevede det, var jeg målløs. Ikke over teknologien, men over hjernens evne til at bearbejde det, forklarer Adam Cheyer.
"Lyden" er i virkeligheden softwaresignaler, som hjernen fortolker som værende stemmer og lyd.
- Og hvis man kan gøre det med høresansen, kan man i princippet også gøre det med synssansen, vurderer Adam Cheyer.
Grænsen for privatliv
På den måde behøver man hverken computerbriller, særlige linser eller briller.
Det bør nemlig være muligt at stimulere hjerneneuronerne på en måde, så hjernen kan fortolke det som billeder, forklarer Adam Cheyer.
- Og hvis det er muligt, kan software sende billeder direkte ind i din hjerne, siger han.
Men ligesom med al anden avanceret teknologi afhænger perspektivet af, hvordan den bruges.
Hjerneimplantaterne kan bruges til at kommunikere historier og billeder, men de kan i princippet også vise bannerreklamer for dit indre øje.
Dette leder hen til den næste tendens, Adam Cheyer følger - nemlig retten til digitalt privatliv.
I takt med at teknologien rykker tættere på krop og privatliv, og virksomhederne får adgang til vores private data, skubbes grænsen for privatliv.
Ændrer kurs
Og med en smartphone i hånden er du i princippet aldrig helt privat.
- Alle mine e-mails og pengeoverførsler er i min telefon og dermed i de store virksomheders databaser. Så på den måde er vores privatliv allerede nu kompromitteret, nævner Adam Cheyer.
Han peger på, at vi i løbet af de sidste 10-15 år har byttet vores privatliv for bekvemmeligheden i, at teknologi og algoritmer kan forudse vores behov.
Derfor forventer han sig en modreaktion.
- Ting går i cirkler, og jeg tror, at der vil opstå hændelser - måske en virksomhedsskandale - som vil gøre, at folk igen går meget mere op i digitalt privatliv, siger han.
Ikke muligt
En tredje og sidste trend er nærmest en antitese.
I takt med en stigende digitalisering og "intelligent" teknologi har flere nemlig spekuleret i, om robotter vil overhale den menneskelige intelligens.
Fremtidsforskeren Ray Kurzweil, som har været ansat hos Google, har blandt andet i bogen "The Age of Spiritual Machines" talt for, at computere på sigt vil blive klogere end mennesker.
Det tror Adam Cheyer til gengæld ikke meget på.
- Efter at have arbejdet med kunstig intelligens i 30 år, tror jeg hverken, at det er muligt eller noget, man skal være bange for, siger han.
