Solgt over alt - spis det ikke

Sandwich kan fremprovokere allergisk reaktion

Udgivet Opdateret

En sandwich med kylling, bacon og karrydressing, der er blevet solgt i 7-Eleven-butikker i hele landet, bliver mandag kaldt tilbage.

Det skyldes, at produktet indeholder allergenet sulfit, og at det ikke fremgår af indpakningen.

Det skriver Food Partners Copenhagen i tilbagekaldelsen.

Mærkatet for 7-Elevens sandwich med kylling og bacon er fejlagtigt blevet sat på kædens sandwich med skinke og ost.

Risikerer allergisk reaktion

Forbrugerne kan derfor have købt en sandwich i den tro, at den var med kylling og bacon, men den har i virkeligheden været med skinke og ost.

7-Elevens sandwich med skinke og ost indeholder allergenet sulfit, hvilket ikke fremgår af mærkatet for kylling og bacon-sandwichen.

Forbrugere med allergi over for sulfit kan risikere at få en allergisk reaktion, hvis de spiser det tilbagekaldte produkt.

KONTAKTALLERGI - SULFITTER

Kontaktallergi viser sig ved eksem, der hvor stoffet er i kontakt med huden. 

Det betyder at man vil få eksem på hænderne hvis der er noget man er i berøring med fx på arbejdspladsen. 

Såfremt stoffet man er allergiske overfor er i en ansigtscreme, så vil man ved brug få eksem i ansigtet. 

Sulfitter findes også i fødevarer og man kan få eksem om munden, hvis man spiser det i en tilstrækkelig stor mængde evt. hævede læber, i sjældne tilfælde mere udbredte udslæt og/eller mavesmerter.

Hvis man er allergisk over for én sulfit er det muligt at man heller ikke tåler andre sulfitter. 

Der er ikke meget videnskabeligt baseret viden på området, så egen erfaring er afgørende for om man skal undgå alle sulfitter eller bare den man er allergisk over for som fx sodium metabisulfit (E223).

Kilde: VIDENCENTER for ALLERGI

Sandwicherne er på 210 gram og har sidste anvendelsesdato 24. november 2022.

7-eleven har langet fejlmærket mad over disken, som kan give allergiske reaktioner hos kunder.
7-eleven har langet fejlmærket mad over disken, som kan give allergiske reaktioner hos kunder.
Powered by Labrador CMS