Skip to main content

Spis dem ikke: Stort parti pølser kaldt tilbage

Der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i pølserne

Danish Crown tilbagekalder grillpølser og cocktailpølser, da der er risiko for, at de ikke er gennemkogt.

Det kan betyde, at der er sygdomsfremkaldende bakterier i pølserne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om følgende pølser:

  • Rema Grillpølse 450 gr – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 12-09-2022. Solgt i Rema 1000
  • Steff Houlberg Hotdog 375 gr- Produktionsdato: 10-08-2022; Bedst før: 09-09-2022. Solgt i Rema 1000
  • Salling Cocktailpølser 200 gr - Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Bilka og Føtex
  • Smart Cooking Cocktailpølser 200 gr - Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Netto

Danish Crown Foods har konstateret, at det ikke kan dokumenteres, at pølserne har været gennemkogt.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere pølserne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Danish Crown trækker et stort parti pølser tilbage, der er solgt i hele landet.
Danish Crown trækker et stort parti pølser tilbage, der er solgt i hele landet.Esben Salling/Ritzau Scanpix
Del din kommentar