Tesla-priser i nyt styrtdyk

Tesla med femte prisnedsættelse siden nytår

Udgivet Opdateret

 Tesla og ejer Elon Musk er nu ude i sin femte prisjustering siden nytår.

Og ligesom de fire foregående er der tale om en prisnedsættelse.

Prisdykket sker i første omgang i USA, men mon ikke det rammer Danmark på et tidspunkt.

69.000 hakkes af prisen

Det er blandt andet model X der sættes ned med hele 69.000 kroner.

Det gælder både Basic- og Performance-modellerne.

Også begge version S-modellerne sænkes.

Begge bliver 34.500 billigere.

Øge efterspørgslen

Elon Musk ønsker at øge efterspørgslen efter Tesla-biler ved at sænke prisen, så flere har mulighed for at købe dem.

- Folk vil gerne have en Tesla, men mange har ikke råd til at købe den, sagde Elon Musk for nylig.

De mange prisnedsættelser har gjort det svært at komme af med brugte Teslaer med få kørte kilometer, da det i mange tilfælde er billigere at købe en fabriksny bil.  

Tesla er nu ude i sin femte prisnedsættelse siden nytår.
Tesla er nu ude i sin femte prisnedsættelse siden nytår.
Powered by Labrador CMS