Trækker mugne lasagneplader tilbage

Der er risiko for mug i de friske lasagneplader

Udgivet Opdateret

Står den på lasagne i weekenden, så tjek lige pladerne. Et parti friske lasagneplader er blevet kaldt tilbage, da der er risiko for mug i dem.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om La Pasta Di Maria Friske lasagneplader, som er solgt i Rema1000-butikker i hele landet. 

De har bedst før-dato 06.06.2022 og 13.06.2022.

Pladerne er således uegnet som fødevare. 

Har man købt dem, bør man smide dem ud eller aflevere dem i butikken, hvor de er købt. 

Lasagneplader er blevet trukket tilbage, da der er risiko for mug i dem.
Lasagneplader er blevet trukket tilbage, da der er risiko for mug i dem.
Powered by Labrador CMS