ANNONCE

Sådan forebygger du hjertekar-sygdomme

3. august 2018 07:04 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Hvis man har svært ved at spise den mængde fisk, som bliver anbefalet i de officielle kostråd, er der hjælp at hente her.

Fisk er en god måde at forebygge hjertekarsygdomme og ifølge de officielle kostråd skal vi spise 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram skal være fra fede fisk, som er særligt rige på omega 3-fedtsyrer.

Det er nemlig omega 3-fedtsyrerne, der er gode i forebyggelsen og behandlingen af hjertekarsygdomme. Derfor anbefaler Hjerteforeningen også, at der kommer godt med fisk på middagsbordet.

– Har man fået en hjertesygdom eller konstateret for højt blodtryk, er det vigtigt at spise fisk for at få omega 3-fedtsyrer, men også fiskeprotein, som vi har gavn af, og D-vitamin, jod og selen, som der kun findes lidt af i andre madvarer. Så til de ting er fisk en rigtig god kilde, siger Inger Larsen, der er diætist i Hjerteforeningen.

Fisk kan forebygge hjertekarsygdomme

Professor Erik Berg Schmidt fra Lipidklinikken ved Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital bakker op.

– Vi har undersøgt, hvordan det går med folk, der spiser fisk, og hvordan det går med folk, der ikke spiser fisk, siger han og fortsætter:

– Det ser ud til, at dem, der spiser fisk, får mindre hjertekarsygdomme.

Derfor skal folk gerne spise fisk to gange om ugen, og den ene gang skal være de fede fisk, som makrel, sild og ørred, siger Erik Berg Schmidt.

Spis fisk til frokost

Og virker det lidt uoverskueligt at spise 350 gram fisk om ugen, er der råd for det. Man skal nemlig spise fisk både til frokost og aften.

– Hvis man spiser tre halve med fiskepålæg, får man 100 gram fisk. Så man skal spise en fiskemad fem til syv dage om ugen og én gang til den varme mad om aftenen, siger Inger Larsen.

Kan man slet ikke lide varme fiskeretter, må man skrue op for den gravede eller røgede laks, fiskefrikadellerne, de marinerede sild, hellefisk, dåsetun, torskerogn eller rejer til frokost.

Myte skal aflives

Skaldyr tæller nemlig også med, understreger Inger Larsen.

– Mange hjertepatienter har fået at vide, at de ikke må spise rejer, men det er en gammel myte, som er lidt svær at aflive. Det må man altså gerne, siger diætisten.

Man må også gerne spise fiskefrikadeller fra fiskehandleren, selv om nogle tror, at det er for fedtet.

– Det er stadig meget sundere end at sidde og spise noget kødpålæg eller nogle pølser, siger Inger Larsen.

Gode opskrifter med fisk

Med hensyn til at få lokket fisk ind ved aftensmåltiderne har diætisten også nogle forslag.

– Man kan også bruge fisk i en tærte, hvor man blander nogle små stykker laks med æg og hytteost, foreslår hun.

Man kan også helt simpelt bage et stykke hvid fisk i ovnen med lidt grøntsager, krydderurter, bouillon eller hvidvin, forklarer hun.

– Det er en mild form for fisk, som ikke smager så fisket, og det er en utrolig hurtig gang aftensmad.

Grill fisken

Her om sommeren er det også oplagt at smække fisk og skaldyr på grillen og krydre med eksempelvis timian. Du kan også lave en let salat, hvor du putter tun, rejer eller varmrøget laks over.

– På den måde kan man få lagt noget fisk ind i kosten, uden at det bliver nogle helt store fiskeretter, siger Inger Larsen.

Klik igennem galleriet for at se, hvilke fisk der er fede og kan forebygge hjertekarsygdomme.

Fakta

Symptomer på hjertekarsygdomme

Ifølge Apotek.dk er der en række forskellige ting, man kan holde øje med, hvis man tror, at man er en del af de mere end 515.000 danskere, der er ramt af hjertekarsygdomme.

Symtpomerne afhænger af det eller de berørte organer, og Apotek.dk skriver, at man godt kan være ramt af sygdommen uden at have nogle af symptomerne. Har man et eller flere af nedenstående symptomer, skal man doge søge læge.

Hjertet
-Hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjertesvigt med åndenød og hævede ben, rytmeforstyrrelser med hjertebanken, svimmelhed eller besvimelser

Hjerne
– Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi/slagtilfælde), fx med talebesvær, synsproblemer, lammelser, kramper eller evt. demens

Ben
– Vindueskiggersyge, blodprop i benpulsårer med bensår og koldbrand

Nyre
– Nyresvigt

Kønsorganer
– Impotens

Kilde: Inger Larsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu