Forhenværende topchef i OW Bunker er død

27. marts 2017 18:26 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Jim Pedersen blev 57 år gammel.

Del:

Tidligere topchef i det skandaliserede olieselskab, OW Bunker, Jim Pedersen, er død, 57 år gammel. Det skriver Finans.

Finans har været i kontakt med Jim Pedersens advokat, John Korsø, der har fortalt mediet, at Jim Pedersen døde efter længere tids sygdom. Han efterlader sig to børn og en samlever.

Jim Pedersen blev i medierne kendt som topchef for OW Bunker. I 2014 blev virksomheden børsnoteret og i november samme år udviklede historien sig om OW Bunker sig til en skandale. Firmaet gik konkurs, væltet af store tab på spekulative olieforretninger samt risikable kreditter i Singapore, skriver Finans.

Bagmandspolitiet efterforsker den dag i dag, om der blev begået kriminalle handlinger i forbindelse med OW Bunkers kollaps. John Korsø siger til Finans, at det er for tidligt at sige noget om, hvilken betydning Jim Pedersens død får for de verserende retsopgør.

– Men det er klart, at når en person er afgået ved døden og ikke kan deltage i retssagerne, så vil det få nogle konsekvenser, men jeg er i dag ikke i stand til at sige, hvad de bliver, siger han til Finans.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu