ANNONCE
Omkring hver femte dansker har et forhøjet blodtryk, men faktisk er 30% med forhøjet blodtryk ikke klar over det.
Dette kan være meget farligt, da forhøjet blodtryk er en af de hyppigste grunde til hjertekarsygdomme.
Blodtrykket fortæller, hvor stort et tryk dit hjerte skal præstere for at pumpe blodet ud i kroppen. Det fortæller altså i bund og grund hvor hårdt dit hjerte arbejder.
Et blodtryk bliver målt i to tal; slagtryk og hviletryk. Det er derfor at blodtrykket bliver skrevet op med to tal med en skråstreg imellem.
Slagtrykket er det højeste tryk. Det er trykket, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Man kan altså sige, det er ved selve hjerteslaget.
Hviletrykket er derimod det laveste tryk. Det er trykket, når hjertet slapper af, altså mellem to slag.
Hvis du får blodtrykket målt hos lægen, skal det gerne være under 140/90. Måler du dit blodtryk derhjemme skal det være under 135/85.
Hvis du har en hjertekarsygdom eller har høj risiko for at udvikle en, skal dit blodtryk være under 130/80. Det samme gælder hvis du har sukkersyge eller en nyresygdom.
Forhøjet blodtryk betyder i bund og grund, at dit hjerte skal pumpe blodet ud igennem dine pulsårer med et højere tryk end normalt.
Blodtrykket varierer for alle mennesker fra dag til dag, ja, selv i løbet af dagen. Trykket er lavest ved hvile om natten og stiger, hvis man dyrker motion. Disse typer af korte stigninger er helt normale og skader ikke kroppen.
Det betyder også, at definitionen af hvad der er et normalt blodtryk ikke er sat i sten og derfor er der heller ikke nogen skarp grænse for forhøjet blodtryk. Alligevel siger man, at hvis man har et blodtryk over 140/90 har man forhøjet blodtryk.
Svigningerne i ens blodtryk betyder også, at det er vigtigt blodtrykket bliver målt når man er afslappet. Et blodtryk bliver heller ikke anset som værende for højt, før det er blevet målt til at være for højt flere gange.
De fleste med forhøjet blodtryk har det kun lettere forhøjet og det er meget almindeligt blandt voksne.
Forhøjet blodtryk sker typisk, når ens blodårer yder for meget modstand.
Men i mere end 95% af tilfældene er årsagen til dette ukendt. Der er altså ingen egentlig årsag i langt de fleste tilfælde. Man ved dog, at gener og livsstil kan påvirke blodtrykket.
Nogle sygdomme kan også resultere i forhøjet blodtryk, men dette er som sagt i mindre end 5% af tilfældene. Hvis en person har en af disse sygdomme, vil man ofte have andre symptomer. Og derfor betyder et forhøjet blodtryk langt fra, at man lider af en anden sygdom.
Sygdomme der kan give forhøjet blodtryk:
Ved forhøjet blodtryk har man øget risiko for åreforsnævring, slagtilfælde, samt hjertekrampe og blodpropper i hjertet og hjernen.
Hvis du har højt blodtryk i lang tid kan det også øge risikoen for stort hjerte, hjerneblødning, hjertesvigt og nyresvigt.
De fleste med forhøjet blodtryk har ingen symptomer eller gener og er derfor også uvidende om det.
Få kan dog få symptomer som hovedpine, synsbesvær, hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Dette vil dog ofte være med meget høje tryk, som er sjældne.
Når man behandler for højt blodtryk, er det som regel ikke på grund af symptomer, men for at sænke risikoen for at patienten senere får et slagtilfælde eller en hjertesygdom.
Derfor vil lægen vurdere risikoen for slagtilfælde og blodpropper, inden man starter på medicinsk behandling. Er risikoen lav vil en livsstilsændring ofte være nok til at sænke blodtrykket.
Her er kost- ryge og alkoholvaner samt motion særligt vigtigt.
Der er seks helt specifikke ting, du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk:
Derudover er det også meget vigtigt, at du tager din medicin, hvis du får ordineret medicin imod forhøjet blodtryk.
Sidst men ikke mindst er det en god ide at få målt blodtrykket en gang imellem, når du er hos lægen. Dette er en god ide, da du oftest ikke selv kan mærke om du har forhøjet blodtryk.
Hvis dit blodtryk er normalt, er det nok at få det målt med nogle års mellemrum.
Hvis dit blodtryk ligger i det øvre normalområde, bør du aftale med lægen, hvornår du skal komme til næste kontrol.
Kilde: Hjerteforeningen.dk & Sundhed.dk
ANNONCE