ANNONCE

Formodet flugtbilist og røver anholdt

6. november 2020 11:50 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han blev anholdt sent torsdag.

En 39-årig mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding i dag, fredag den 6. november 2020 klokken 13.00, sigtet for blandt andet røveri og for at have påkørt en fodgænger i et fodgængerfelt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 39-årige blev anholdt af Sydøstjyllands Politi på en adresse i Horsens i går, torsdag 5. november 2020 omkring klokken 23.15.

Manden er sigtet for, med en medgerningsmand, at have påkørt en fodgænger med høj hastighed i et forgængerfelt på Ove Jensens Allé i Horsens.

Herefter flygtede de fra stedet.

Ud over påkørslen er den 39-årige mand sigtet for at have begået røveri mod en guldsmed i Vejle den 25. september 2020. Han er i den forbindelse også sigtet for at have truet og slået ud efter et vidne under flugten fra stedet.

Newsbreak.dk har modtaget billeder af bevæbnet politi i Horsens omkring Amaliegade torsdag aften.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi. Det vides altså ikke, om det har sammenhæng med påkørslen og anholdelsen.

Det vides heller ikke, om medgerningsmanden også er i politiets varetægt – og den påkørtes tilstand.

“Anklagemyndigheden begærer lukkede døre, så Sydøstjyllands Politi har ikke flere oplysninger, der kan deles med offentligheden”, skriver Sydøstjyllands Politi da også i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu