Vidste du det? Sådan kender du forskel på bier og hvepse

24. august 2018 17:30 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Mange forveksler bier og hvepse med hinanden. Der er dog stor forskel på, hvor farlige de er for mennesker. Sådan kender du forskel på bier og hvepse.

Mange har formentlig prøvet at forveksle bier og hvepse med hinanden. Der er dog en række kendetegn, man kan kigge efter, hvis man vil kunne kende forskel på bier og hvepse.

Begge insekter er gule og sorte, og de er frygtet af mange på grund af deres smertefulde stik.

Der er dog elementer både i udseendet på de to insekter, som er en smule forskellige, men også deres temperament og adfærd gør, at der er forskel på bier og hvepse.

Ifølge Astma-Allergi Danmark er det sjældent, at man er allergisk over stik fra begge insekter – så det gør også, at det er en god idé at kunne kende forskel på bier og hvepse.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvad du gør, hvis du er blevet stukket af begge insekter.

Forskel på bier og hvepse: Her er tegnene

Ifølge Samvirke er nogle af biens vigtigste fysiske kendetegn i forhold til hvepsen, at den er lodden og er mere buttet. Dens gule og brune striber er desuden knap så markerede.

Derimod er hvepsens gule og sorte striber markante, og dens krop er mere tynd end biens.

Dens bagkrop er mere spids, og dens “talje” er meget markeret – deraf navnet hvepsetalje.

Derudover vil en hveps være langt mere aggressiv og mere pågående end en bi, som i langt de fleste tilfælde vil holde sig væk fra mennesker.

Bier tiltrækkes af blomster, hvor hvepsen går mere efter søde sager ifølge Samvirke.

I denne artikel kan du se gode råd til, hvordan du undgår hvepse:

Her kan du desuden læse, hvordan man sikkert fjerner et hvepsebo:

Vigtig viden: Sådan fjerner du sikkert et hvepsebo

Fakta

Syv tegn på, at du skal søge læge straks

Hvis du er blevet stukket af en hveps eller en bi og oplever disse symptomer, skal du straks søge læge, da dit liv kan være i fare.

  • tiltagende udslæt og hævelse
  • hovedpine
  • svimmelhed
  • kvalme
  • brystsmerter
  • sammensnøring af luftrøret eller brystkassen
  • åndedrætsbesvær.

Kilde: netdoktor.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu