ANNONCE

Eksperter tror den er væk

6. november 2020 20:20 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Landets mink skal aflives efter coronamutation. Men den er sandsynligvis væk, siger forskere til Berlingske.

Eksperter tror den er væk
Mink aflives og pelses på minkfarm ved Næstved, fredag den 6. november 2020.. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets minkavlere fik mandag en tung besked. Efter fundet af en muteret coronavirus – cluster 5 – skal alle mink aflives.

Mutationen frygtes at kunne udgøre en potentiel fare for en fremtidig vaccine.

Flere forskere vurderer dog over for Berlingske, at den allerede er forsvundet.

En af dem er Henrik Schiøler, der er lektor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.

– Men selv om sandsynligheden for yderligere spredning er lille, betyder det ikke, at myndighederne ikke skal gøre noget, siger han til avisen.

Også Jakob Stoustrip, professor med særlige opgaver fra Aalborg Universitet, vurderer, at den kan være væk.

Han har været med til at lave modeller for genåbningen af Danmark.

– Når vi har testet så mange siden hen, er der en ret stor sandsynlighed for, at der ikke er flere tilfælde, siger han til Berlingske.

Bliv hjemme

Faglig direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak har tidligere sagt, at han håber, at mutationen ikke længere eksisterer “i samme omfang”.

Torsdag fortalte Mølbak, at de 12 tilfælde af cluster 5, der kendes til, er tilbage fra august og september.

De er fundet i Nordjylland. Derfor blev der torsdag annonceret en stribe tiltag i syv nordjyske kommuner med mange minkfarme.

Her opfordres borgerne blandt andet kraftigt til at blive i deres egen kommune. Der opfordres også til hjemmearbejde, mens man fortsat må gøre brug af sundhedsvæsnet, hvis man har tid hos tandlægen, lægen, på sygehuset eller lignende.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu