Husk din forskudsopgørelse: Her kan du se den

7. november 2019 12:32 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Din forskudsopgørelse 2020 ligger klar fra 21 november 2019. Her bliver den offentliggjort af Skat. Spørgsmålet er så, om du skal rette noget, og hvornår du skal rette.

Din forskudsopgørelse 2020 ligger klar hos Skat torsdag 21. november 2019. Her får du mulighed for at rette dine skatteoplysninger til for 2020, så du slipper for et skattesmæk med den efterfølgende årsopgørelse.

Det er i øvrigt ikke sikkert, at du skal gøre noget, når  din forskudsopgørelse 2020 ligger klar. Det afhænger helt og holdent af, om der er sket noget i dit liv, der gør, at forskudsopgørelsen bør blive ændret.

Hvad er en forskudsopgørelse?

Skat.dk skriver, at din forskudsopgørelse er et løbende bud på, hvad du tjener af penge, og skal betale af skat, i løbet af et år.

Din forskudsopgørelse 2020 er altså det bedste bud på, hvad du kommer til at tjene af penge, og hvad du bør betale i skat, fra 1. januar 2020 og året ud.

Din forskudsopgørelse er ikke det samme som din årsopgørelse. Der er tale om to forskellige dokumenter, og hvor forskudsopgørelsen er et bud på, hvad du kommer til at tjene, og hvad du skal betale i skat, er årsopgørelsen regnskabet over, hvad du har tjent i det foregående år.

Det er altså i din forskudsopgørelse, at du kan sikre dig mod et skattesmæk med din efterfølgende årsopgørelse.

Skal du gøre noget ved din forskudsopgørelse 2020?

Det er ikke sikkert, at du skal gøre noget som helst, når forskudsopgørelse 2020 ligger klar.

Skat.dk skriver, at du bør rette i din forskudsopgørelse, hvis der sker større ændringer i din økonomi, herunder:

– Hvis du går op eller ned i løn.
– Hvis du begynder at modtage pension eller efterløn.
– Hvis du begynder eller stopper med at modtage SU.
– Hvis du begynder eller stopper med at modtage kørselsfradrag.
– Hvis du begynder at få, eller stopper med at få, fradrag for renteudgifter.
– Hvis du køber en bolig eller sælger en bolig.
– Hvis du starter en virksomhed.
– Hvis du bliver gift eller skilt.

Du vil lægge mærke til, at en del af de nævnte eksempler ikke er statiske. Du ved ikke nødvendigvis, om du bliver gift eller skilt i løbet af 2020, og det er derfor heller ikke sikkert, at du skal gøre noget ved din forskudsopgørelse 2020, når den ligger klar 21. november 2019.

Det kan dog være, at du skal rette i din forskudsopgørelse i løbet af det næste år, og glemmer du at gøre det, risikerer du et skattesmæk, når du får din årsopgørelse for skatteåret 2020.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu