ANNONCE

Forsvaret efterlyser: Du forsøgte at redde liv

14. juli 2020 17:22 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Forsvarets Sanitetskommando efterlyser nu den person, der tilkaldte ambulance og ydede førstehjælp, da en kollega døde.

Forsvaret efterlyser: Du forsøgte at redde liv
Der blev ydet førstehjælp - men mandens liv kunne ikke reddes. Foto: Newsbreak.dk

En dansk militærpolitibetjent døde søndag aften, efter han lørdag fik et ildebefindende under en løbetur på Forsvarets område i Brabrand tæt ved Aarhus og faldt om med hjertestop.

En civil, der kom gående på fortovet uden for området, så episoden, tilkaldte en ambulance og klatrede hurtigt over hegnet for at give livreddende førstehjælp. Han fik senere assistance af betjentens kolleger, der skyndte sig til stedet med en hjertestarter.

Den civile borger efterlyses nu af Forsvarets Sanitetskommando, der er taknemmelige for indsatsen.

Det skriver Forsvarets Sanitetskommando i et Facebook-opslag, de opfordrer til at man deler i jagten på den heltemodige borger:

Militærpolitibetjenten, Claus Chris Petersen blev efter ildebefindendet kørt til Skejby Hospital, men hans liv stod ikke til at redde.

– Det er forfærdelig trist. Vi har i dag mistet en god og nær kollega. Claus vil blive savnet. Mine tanker går i dag til Claus’ familie og venner, siger oberstløjtnant Michael Frandsen, der er chef for det værnsfælles militærpoliti.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu