ANNONCE

Nu bliver Forsvaret kaldt til hjælp

12. december 2020 17:54 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

I Region Midtjylland vil Forsvaret og Beredskabsstyrelsen fra mandag hjælpe med at pode for covid-19.

Nu bliver Forsvaret kaldt til hjælp
Iklædt værnemidler vil medarbejdere fra Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen fra mandag den 14. december hjælpe med at pode borger for covid–19 på teststeder i Region Midtjylland. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse. Som alle andre podere vil de nye ansatte blive oplært til opgaven af regionen. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Fra mandag kan midtjyder blive mødt af ansatte fra flyvevåbnet, søværnet og Beredskabsstyrelsen, hvis de bliver testet for coronavirus.

Her træder Forsvaret og Beredskabsstyrelsen nemlig til og hjælpe med at pode på regionens teststeder, oplyses det i en pressemeddelelse.

Formanden for regionsrådet, Anders Kühnau (S), glæder sig over den hjælpende hånd. Der er nemlig meget at se til, lyder det.

– Vi har øget analysekapaciteten voldsomt og har derfor brug for flere hænder til at pode de mange borgere, der ønsker en test, siger han i meddelelsen.

Forsvaret og Beredskabsstyrelsen hjælper allerede til ved teststederne – blandt andet med opbygning og drift. Fra mandag udvides opgaverne altså.

Det er mandskab fra flyvevåbnet i Karup, søværnet i Frederikshavn og Beredskabsstyrelsen i Herning, som skal hjælpe med podningen.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu