Forsvunden ældre mand fundet: Her har han været

30. november 2018 11:25 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den 83-årige mand har det godt.

Forsvunden ældre mand fundet: Her har han været
Der havde været en storstilet eftersøgning i gang. Genrefoto: Colourbox

Bekymringerne var store og panderynkerne var flere, da Midt- og Vestsjællands Politi ikke kunne finde en forsvunden 83-årig mand.

Politiet prøvede endda med en storstilet eftersøgning, men måtte fredag morgen indstille eftersøgningen. Vagtchefen oplyser videre, at manden er vant til at færdes alene – hvilket også indebærer at tage toget.

Den 83-årig mand blev af politiet beskrevet som en ældre mand med gråt, tilbagestrøget hår og er formentlig orange vindjakke. Og den ledetråd med, at manden var vant til at færdes med tog, viste sig at bære pote.

– Han blev fundet i Sønderjylland, som han har haft en tilknytning til tidligere. Han har tidligere været ansat ved jernbanerne, så han har været vant til at køre rundt og så han kunne køre gratis, siger Marie Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Nærmere bestemt var det i byen Kollund, at manden blev fundet.

– Han er i god behold, forklarer Marie Sander Hansen.

I Kollund er Fleggaards hovedsæde blandet andet placeret ud til Flensborg Fjord.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu