Forsvundet 75-årig fundet igen

23. januar 2019 18:51 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Kvinden er forsvundet tirsdag.

Forsvundet 75-årig fundet igen
Kvinden blev meldt savnet onsdag aften. Arkivfoto: Elo Christoffersen.
Del:

Opdatering 20.16: 

Den kvinde, der tidligere på aftenen blev meldt savnet af Syd- og Sønderjyllands Politi, er fundet igen.

Det oplyser politiet på Twitter.

– Den savnede kvinde fra Områdecenter Strandby, er fundet i god behold og bragt hjem i varmen. Tak for hjælpen, skriver politiet.

Original artikel:

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter en 75-årig kvinde, der er forsvundet fra sit hjem på Områdecenter Strandby i Spangsbjerggade i Esbjerg. Det oplyser politiet på Twitter.

Det er uvist, hvornår kvinden er forsvundet fra stedet, og det vides heller ikke, hvor hun kan være gået hen.

Kvinden har følgende signalement:

– Cirka 165 centimeter høj
– Almindelig af bygning
– Gråt, kort hår
– Iført grå jakke, sorte bukser og et pandebånd.
– Taler med sjællandsk dialekt

Ser man kvinden, bedes man kontakte politiet på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu