ANNONCE

Forsvundet på tredje døgn: Ingen spor af 81-årig

24. november 2019 12:09 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Fredag blev en 81-årig mand efterlyst, og han er fortsat ikke fundet, oplyser politiet.

81-årige Ehlers Pedersen blev fredag efterlyst af Nordjyllands Politi.

Politiet fik klokken 21.03 en anmeldelse om, at den 81-årige var bortgået fra sit hjem klokkken 11.00 fra en adresse på Møllevangen i Hjallerup.

Søndag er der stadig ingen spor af ham, oplyser politiet til TV2 Nord. 

Newsbreak.dk har gentagne gange søndag forsøgt at få kontakt til politiets vagtchef – endnu uden held.

Til den nordjyske TV-station oplyser politiet, at der søndag er iværksat en eftersøgning med hunde og droner i området omkring Hjallerup.

– Vi har ikke nogen spor, heller ikke elektroniske. I princippet kan han jo være steget på en bus og betalt kontant, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard til TV2 Nord.

Ehlers Pedersen bliver beskrevet som 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning, men med en stor mave og næse.

Han har et gråt/hvidt hår og bærer briller. Manden er herudover dårligt gående.

Ser du ham, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Nordjyllands Politi har tidligere opfordret folk til at tjekke udhuse og skure for at se, om manden opholder sig der.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu