Forvent kø: To biler i uheld

8. november 2019 08:05 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

To biler er kørt sammen på Holbækmotorvejen ved Gevninge. Det skaber en del kødannelse omkring uheldet, da venstre spor har været spærret.

På Rute 21 Holbækmotorvejen mod Roskilde er der sket et uheld i morgentrafikken.

Uheldet er sket mellem Gevninge og rasteplads Kornerup Syd.

Her er to biler kørt sammen.

To biler i venstre spor

Venstre spor på motorvejen er spærret

– Venstre spor er spærret på Holbækmotorvejen ved Gevninge, sagde vagthavende ved Vejdirektoratet Kenneth Andersen til Newsbreak.dk tidligere på morgenen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at grunden til sporret er spærret, er at de to biler er kørt sammen i dette spor.

Uheldet blev meldt klokken 07.39.

Materielle skader

– Der er kun sket materielle skader, så det skulle ikke være alvorligt, siger kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til Newsbreak.dk.

Han forklarer, at det lyder som et typisk uheld i morgentrafikken, hvor bilister er uopmærksomme på den forankørende bil, der bremser.

Lang kø

Der er massive kødannelser omkring uheldet.

På trods af at venstre spor ikke er spærret mere, så kan der stadig forventes forlænget rejsetid.

– Der kan forventes længere rejsetider til midt på formiddagen, siger vagthavende ved Vejdirektoratet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu