Fra i dag: Her jagter politiet bilister

5. august 2019 07:29 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Kører du altid lige pænt?

Fra i dag: Her jagter politiet bilister
Politiet kommer i de kommende uger til at høje nøje øje med bilisters opførsel ved landets skoler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det er snart skolestart landet over, og i den forbindelse har politiet annonceret, at der landet over er målrettede indsatser på landets skoleveje i ugerne 32, 33, 34 og 35. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

”Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. For sikkerhedens skyld gennemfører vi også kontroller i år”, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i pressemeddelelsen.

Indsatsen sættes i søen, fordi der findes bilister, der har alt for travlt, når de kører deres børn i skole. De har ikke respekt for andres børn, der er på vej i skole til fods eller på cykel.

Det betyder, at politiet blandt andet vil holde øje med bilisters opførsel, og fart, både manuelt og med ATK-enheder.

Holder øje med det meste

Man kan som bilist forvente, at politiet holder godt øje med følgende:

– bilernes hastighed
– om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
– om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
– skolepatruljernes arbejde
– forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Læs mere, og få gode råd, i pressemeddelelsen.

Blandt de gode råd har politiet følgende til forældre, der skal køre deres børn i skole i år:

Pas på de små, når du kører i bil:

– Være opmærksom og udvise hensyn overfor de andre trafikkanter på vejen.
– Være opmærksom og udvise agtpågivenhed overfor de mange nye og usikre trafikkanter.
– Sørge for at dine børn og du selv er fastspændt.
– Overholde hastighedsgrænsen.
– Koncentrere dig om at køre bil, når du kører bil.
– Respektere skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.

Indsatserne bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu