Sæson for skilsmisser: Sådan får du fradrag for ægtefællebidrag

14. oktober 2018 06:30 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Hvis du bliver skilt, så er det vigtigt, at huske, at der er mange penge at hente ved at få fradrag for ægtefællebidrag.

Del:

Det er skilsmissesæson – og derfor begynder spørgsmålene om livet efter et ægteskab også at hobe sig op for danskerne rundt om i landet. I 2017 var der ifølge Danmarks Statistik 15.169 skilsmisser, hvoraf 1617 var i oktober. Det var dermed den måned på året med næsthøjest antal skilsmisser. Men når ulykken er ude – og fremtiden skal planlægges, så kan det ende med måske at være en mulighed for at få fradrag for ægtefællebidrag.

Hvis du er fanget i en skilsmisse eller en separation, så kan det blive pålagt, at den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden. For at man kan modtage ægtefællebidrag, så skal der være en stor forskel på de to parters indkomst. Hvis indtægterne er nogenlunde på samme niveau, så skal man ikke forvente, at den ene part tilkendes ægtefællebidrag.

Hvad gør ægtefæller, hvis de er uenige om ægtefællebidrag?

Hvis de to parter er uenige om, hvorvidt der skal betales bidrag til den anden, så afgør retten spørgsmålet. Størrelsen på bidraget kan man selv aftale, men er der uenighed, så vil Statsforvaltningen træffe afgørelse baseret på de to parters indkomst.

Advodan.dk skriver, at der er nogle hovedregler for, hvordan man udregner bidragets størrelse. Det er typisk, at beløbene svarer til en femtedel af forskellen mellem de to ægtefællers indkomst.

  • Der vil normalt ikke fastsættes et bidrag, hvis indkomsten hos modtageren er på mellem 290.000 og 330.000 kroner om året.
  • Hvis man som modtager af ægtefællebidraget har en mindre indkomst, så vil bidraget blive sat, så man får en indkomst på 270.000 til 310.000 om året.
  • Hvis man betaler ægtefællebidraget og har en markant indkomst, så er der grund til at fastsætte et bidrag, selvom modtageren så vil have en indkomst, der overstiger 330.000 kroner.

Hvem kan få fradrag for ægtefællebidrag?

Hvis du er den part, der betaler ægtefællebidrag, kan du trække beløbet fra på din selvangivelse. Det kan måske endda gøre, at du får penge tilbage i SKAT. Det beløb, som man modtager, skal du opgive til SKAT som en indtægt. Det er kun muligt at få fradrag for ægtefællebidrag, hvis det er en løbende indtægt, hvor du modtager et fast beløb. Der er dog enkelte engangsbeløb, som du kan få fradrag på; barnets fødsel, dåb og bidrag til for eksempel en konfirmation.

Du kan ikke få fradrag på ægtefællebidraget, hvis de fraseparerede eller fraskilte ægtefæller bor sammen.

Hvordan får jeg fradrag for ægtefællebidrag?

På Borger.dk oplyses det, at du i princippet ikke behøver at søge om ægtefællebidrag, hvis du selv kan blive enig om en aftale med din tidligere ægtefælle.  Men ellers gælder det, at du skal søge om ægtefællebidrag hos Statsforvaltningen. Hvis du modtager pengene gennem Udbetaling Danmark, så får du automatisk dit fradrag. Hvis du betaler udenom Udbetaling Danmar, så skal du opgøre dette i din årsopgørelse.

Hvad hvis jeg modtaget ægtefællebidrag?

Hvis du modtager ægtefællebidrag, så skal du opgive dette i din forskudsopgørelse, hvor det så vil blive indregnet i din skat.

Hvad sker der, hvis jeg giver afkald på ægtefællebidraget?

Hvis du siger nej til ægtefældebidrag, så kan du ikke få retten til det igen.

Fakta

Du har ansvar for at informere om disse fradrag og indtægter på din årsopgørelse:

Skat.dk skriver, at du selv skal opdatere og udfylde oplysninger om en række indtægter og fradrag, du er blevet berørt af i løbet af et år. Der er tale om følgende fradrag:

Håndværkerfradrag (servicefradrag)

Kørselsfradrag (befordringsfradrag)

Aktier og andre værdipapirer

Indtægter fra deleøkonomi (fx udlejning af bolig, bil mv.)

Børnebidrag

Kost og logi og dobbelt husførelse

Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.

Ægtefællebidrag

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu