Franskmænd idømt dødsstraf i Irak

27. maj 2019 22:49 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Irakisk dommer har dømt tre franskmænd til døden for at være medlemmer af Islamisk Stat. Svensk statborger skal 15 år i fængsel.

Franskmænd idømt dødsstraf i Irak
RB PLUS Islamisk Stat taber terræn i både Syrien og Irak- - ARKIVFOTO 2014 af Islamisk Stats flag i Raqqa, Syrien- - Se RB 28/5 2016 16.11. IS vil ligesom al-Qaeda fortsætte angreb mod Vesten, selv om gruppen nedkæmpes i Syrien og Irak, vurderer ekspert. Scanpix . (Foto: STRINGER/Scanpix 2016)

Tre franskmænd, Kevin Gonot, Leonard Lopez og Salim Machou, blev søndag idømt dødsstraf ved en domstol i Bagdad, Irak. De var anklaget for at kæmpe for Islamisk Stat. Det skriver blandt andet norske Dagbladet.

De tre blev pågrebet af amerikanskstøttede styrker i Syrien og siden overført til Irak. Her bliver et stort antal formodede IS-medlemmer i øjeblikket stillet for retten. Ifølge Dagbladet er der ført retsager mod Irakere men også mod flere end 500 udlændinge. Mange er blevet idømt livsvarigt fængsel, mens andre er blevet dømt til døden.

Den svenske statsborger, en 29-årig kvinde, er den første svensker, som dømmes i Irak. Hun er blevet idømt 15 års fængsel for at have forbindelse til Islamisk Stat, men nægter sig skyldig. Hun har ifølge SVT sagt, at hun hader den ekstremiske gruppe, og at hun rejste ned til sin mand, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, fordi han havde taget deres børn med  dertil.

De svenske myndigheder har bekræftet, at kvinden er blevet dømt, og at den svenske ambasade var repræsenteret under retsagen. Udenrigsministeriet kunne søndag ikke sige noget om, hvorvidt dommen kan ankes.

Menneskerettighedsorganisationer har kritiseret de irakiske myndigheder for at basere retsagerne og dommene på tilståelser, der er blevet presset frem under tortur.

Indtil videre er ingen af de dødsdømte udlændinge blev henrettet, skriver Dagbladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu