ANNONCE

Frederik og Mary skal på vigtigt job

13. juli 2020 20:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Turen sker sammen med en større dansk erhvervsdelegation.

Frederik og Mary skal på vigtigt job
Og turen for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary går til..... det kan du se længere nede i denne artikel. Arkivfoto: Scanpix.

Den grønne omstilling er i fokus, når Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen sammen med en større dansk erhvervsdelegation den 2.-3. november 2020 besøger Nederlandene.

Fremstødet har fokus på at øge det dansk-nederlandske samarbejde om grøn omstilling inden for energisektoren. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Gennem årene har Kronprinsparret stået i spidsen for adskillige erhvervs- og kulturfremstød. Sidste år besøgte Kronprinsparret blandt andet Sydkorea og Frankrig og tidligere er besøg gået til USA, Tyskland, Canada, Polen, Mexico og Chile.

Vigtig handelspartner

Nederlandene er en af verdens fem mest konkurrencedygtige og innovative økonomier og en vigtig handelspartner for Danmark.

I 2019 udgjorde Nederlandene det sjettestørste eksportmarked for danske varer og services, og Danmark og Nederlandene har meget tætte relationer og et omfattende samarbejde på en række områder inden for politik, kultur, samhandel og investeringer.

Besøge store virksomheder

Kronprinsparret vil under besøget i Nederlandene blandt andet deltage i en erhvervskonference og en række besøg til store nederlandske virksomheder og regioner samt havnen i Rotterdam.

Frederik og Mary vil endvidere være værter ved en officiel middag med gæster fra danske og nederlandske virksomheder og organisationer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu