ANNONCE

Fremmedkriger anholdt i lufthavnen

7. juli 2020 19:25 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En fremmedkriger med dansk statsborgerskab er tirsdag aften anholdt i Københavns Lufthavn.

Fremmedkriger anholdt i lufthavnen
Den 22-årige blev anholdt i Københavns Lufthavn.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

En 22-årig dansk statsborger blev tirsdag aften anholdt af Københavns Vestegns Politi i Københavns Lufthavn.

Her ankom personen med et fly fra Tyrkiet, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er den 22-årige fremmedkriger – altså har personen efter alt at dømme ifølge politiet kæmpet for Islamisk Stat.

Den 22-årige har siden 2017 været varetægtsfænglset in absentia og internationalt efterlyst.

Onsdag er der grundlovsførhør i sagen med henblik på varetægtsfængsling. Her kan den 22-årige se frem til at blive præsenteret for en hel stribe af sigtelser, skriver Københavns Vestegns Politi:

“Den 22-årige blev den 3. maj 2019 begæret udleveret fra Tyrkiet for overtrædelse af straffelovens § 114 e (fremme af en terrororganisations virke), § 114 e, jf. § 21, jf. § 23 (medvirken til, at en anden forsøger at fremme en terrororganisations virke), § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3 (indrejse og ophold i forbudszone), § 114 c, stk. 3 (at lade sig hverve til at begå terror) og § 114 c, stk. 3, jf. § 23 (medvirken til, at en anden lader sig hverve til at begå terror).”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu