Fremtidens varevogn minder om Lego

13. september 2018 22:42 | Af: Make Sense

Den skal kunne så meget mere, end vi er vant til.

Fremtidens varevogn skal kunne noget helt andet end nutidens. Video: Makesense.

Passagerbus om dagen. Fragtvogn om natten. Fremtidens varevogne får mere til fælles med lego-klodser, der kan ændre form alt efter behov, end andre transportkøretøjer.

Se videoen og få et indblik i smart-varevognen, der kommer til at trille rundt på de danske veje i en fremtid, der er tættere på end man skulle tro.

Der bliver mere og mere trængsel på de danske veje, særligt i byerne. Men måske er der en løsning på de stigende trafikale problemer, der typisk består af biler og varevogne, som kun kan én specifik ting – nemlig fragte varer eller passagerer. Og som står stille det meste af tiden. Fremtidens varevogne skal i fremtiden ses mere som Lego-biler end traditionelle varevogne.

– Den kan f.eks. kører med mennesker om dagen og leverer pakker om natten, forklarer Mercedes-Benz danske pressechef David Engstrøm.

Og det er ifølge fremtidsforsker Louise Fredbo Nielsen løsningen på en af fremtidens transportudfordringer.

– Lige nu har vi en stor del af transportflåden, der står stille om natten. Det der er interessant ved denne bil er, at den kan omdanne sig og skabe en fleksibilitet med den transportflåde vi har, siger Louise Fredbo Nielsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu