ANNONCE

Frontalt sammenstød: Førere kørt på hospitalet

6. marts 2020 08:21 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Grindstedvej/ Vejle Landevej er spærret efter to biler er kørt frontalt sammen.

Mellem Billund og Grindsted er der fredag morgen sket et færdselsuheld.

To biler er kørt frontalt sammen på Grindstedvej/ Vejle Landevej, og vejen er derfor spærret.

Artiklen fortsætter efter videoen

Frontalt sammenstød

Uheldet blev anmeldt klokken 7.47.

– Det er to biler, der er kørt frontalt sammen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Newsbreak.dk.

Der er en person i hver bil, forklarer vagtchefen.

Kørt på hospitalet

Den ene fører kunne selv komme ud. Værre så det ud for den anden.

– Den ene var teknisk fastklemt. De er begge blevet kørt på sygehuset til tjek, siger vagtchefen.

Han uddyber, at der ikke er tale om livsfare.

Vej spærret

– Vi har spærret vejen derude, mens vi arbejder, siger Halfdan Kramer.

Omkørsel kan ske ad Løvlund Stationsvej, Løvlundvej og Nordre Kirkevej.

Sydøstjyllands Politi kender ikke tidshorisonten for, hvornår vejen genåbnes.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu