ANNONCE

Frontalt sammenstød med lastbil

29. september 2020 17:30 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der er trafikale udfordringer, da en tankbil skal tømmes. Mand kørt på hospitalet.

En personbil kom ifølge politiets indledende teori pludselig en smule over i modsat køreretning på Rugårdsvej i Harndrup på Vestfyn. Her kolliderede bilen med en tankbil, fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Se video hos Local Eyes

– Personbilen kører mod vest, og tankvognen kører mod øst. Vi formoder, at bilen af ukendt årsag kommer over i modsat retning, og her rammer de hinanden, siger han.

Der har været en bilinspektør på stedet, som har foretaget sine undersøgelser. Før der findes en sammenfatning, kan politiet ikke komme uheldets årsag nærmere – eller konkludere noget, siger vagtchefen.

– Lastbilchaufføren er uskadt, men manden i personbilen havde nogle problemer med lungerne og fik nogle småskader i ansigtet. Han er kørt på Odense Universitetshospital, men er uden for livsfare, fastslår Larsen ved 17-tiden.

Sammenstødet blev anmeldt klokken 13.53 tirsdag. Trafikken på vejen er besværet, fordi det er en tankbil, der har været involveret.

– Den skal jo flyttes, men den er fuldstændig fuld af diesel, så den skal tømmes først. Vi tør ikke andet. Der vil nok være spærret nogle timer endnu. Heldigvis er der gode muligheder for alternative ruter, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu