Fuld mand havde ingen problemer med at køre

4. januar 2019 22:05 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det var i hvert fald det, han sagde til de betjente, der fandt ham.

Fuld mand havde ingen problemer med at køre
Manden mente, at han havde evnerne for at køre spritkørsel.

Betjente fra Østjyllands Politi mødte natten til fredag en bil, der stod stille på en rampe mellem Søftenvejen og Djurslandsmotorvejen.

Stiften.dk skriver, at man i bilen mødte en mand, der sov hen over rattet. En alkometerundersøgelse viste, at manden var svært beruset, men noget tyder på, at manden ikke selv kunne se problemet i at sidde fuld bag rattet.

– Manden fortalte politiet, at han sagtens kunne køre, fordi har var vant til at køre med alkohol i blodet, siger kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi, til Stiften.dk.

Manden virkede med andre ord ikke til at have sat sig ind i, hvad konsekvenserne kan være ved spirituskørsel. Promillegrænsen i Danmark er i øvrigt 0,5, og overskrider du den, risikerer du både bøder, og det der er værre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu