Fuld mand og hund reddet fra brændende bil

20. marts 2019 18:09 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En mand forsøgte at file lidt for meget på koblingen. Det kostede ham en sprit-sigtelse.

Voldsomt så det ud. Ingen kom til skade, men føreren blev sigtet for spirituskørsel. Video: Local Eyes.

En 73-årig mand kan nu se frem til en dom eller bøde for spirituskørsel. På trods af, han ikke blev taget på fersk gerning. Sådan da.

Den 73-årige mand, der havde en hund med i sin bil, var efter alt at dømme kørt fast i Bildsø ved Slagelse.

Se mere video hos Local Eyes.

Han forsøgte ved egen, speederens og koblingens hjælp at komme fri. Det gik ikke så godt.

– Så gik der ild i bilen, fortæller Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Newsbreak.dk.

Det lykkedes det tilkaldte brandvæsen at få både mand og hund ud i sikkerhed.

– Manden har vi sigtet for spirituskørsel, siger vagtchefen.

Både mand og hund har det godt. Manden blev løsladt efter, han havde afgivet blodprøve.

Branden blev anmeldt klokken 12.13.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu