Efter fund af rotter: Æg kaldes tilbage

9. oktober 2016 19:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Fund af rotter gør, at Fødevarestyrelsen nu advarer mod æg købt i en gårdbutik.

Efter fund af rotter: Æg kaldes tilbage
Arkivfoto: Scanpix.

Fødevarestyrelsen har søndag aften udsendt en pressemeddelelse hvori de advarer mod æg købt i Gårdbutikken Brinken, Bøgebjergvej 69, Sdr. Broby, 5672 Broby.

Der advares mod æg købt fra den 7. september til og med den 7. oktober i enten 30-styks bakker eller egne medbragte bakker.

Grunden til, at der advares mod æggene er, at der er fundet rotter i produktionsfaciliteterne. De solgte æg er derfor ikke egnet til at spise.

Har ikke været registreret

En manglende registrering betyder, at Gårdbutikken ikke har været kontrolleret og der er ikke fuld sporbarhed på produkterne.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt æg i Gårdbutikken Brinken til at levere dem tilbage eller smide dem ud.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu