ANNONCE

Fundet død i å: Deler foto af kvinden

28. juni 2020 12:06 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En livløs, ældre kvinde blev søndag formiddag fundet i Lilleåen i Hadsten. Politiet ved ikke, hvem hun er.

En forbipasserende fandt søndag formiddag en livløs kvinde, der lå i Lilleåen, der løber gennem den østjyske by Hadsten. Kvinden blev senere erklæret død efter et ikke succesfuldt genoplivningsforsøg, oplyser Østjyllands Politi.

Til Newsbreak.dk siger vagtchef Lars Bisgaard, at kvinden blev fundet ved Cirkuspladsen i Lilleåparken. Det er dog slet ikke sikkert, det er her, kvinden er død. Strømmen i åen er nemlig stærkt, og åen er i sin fulde længde lang.

Åen løber fra Gudenåen i nord og forgrener sig flere steder mod syd.

Fundet blev anmeldt klokken 10.58, og både læge og ambulance ankom hurtigt til stedet, oplyser politiet. Kvinden er klokken 14.30 endnu ikke blevet identificeret. Det har ikke været muligt for politiet, at fastslå, hvem hun er..

– Vi har ikke nogen savnede i området, siger Bisgaard.

I et forsøg på at finde ud af, hvem den afdøde er, har Østjyllands Politi delt et billede af kvindens bukser, ben og fodtøj. Det billede, der kan virke stødende, kan du se længere nede – eller i galleriet over artiklen her.

Kvinden beskrives umiddelbart som værende almindelig af bygning, omkring 70 år gammel, lys i huden og med gråt/hvidt, tyndt hår. Hun var iført en sort strik cardigan, blomstret bluse og mørkeblå bukser med store blanke knapper. Hun havde blå sko med grå/hvide streger på, og havde desuden tre nøgler på sig.

Hun medbragte ikke nogle identifikationspapirer. Østjyllands Politi mistænker for nuværende overhovedet ikke, at kvinden har været udsat for en forbrydelse. Ved du, hvem kvinden er, eller savner du nogen, der kan passe på beskrivelsen, bedes du kontakte politiet på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu