ANNONCE

Fundet hængende i selen

13. januar 2021 18:33 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En kvindelig bilist hang i sikkerhedsselen i bilen, der vendte på hovedet

En kvindelig bilist hang med hovedet nedad, da Midt- og Vestjyllands Politi sammen med det nordjyske beredskab ankom til Røde Anes Vej mellem Snedsted og Hundborg sydøst for Thisted onsdag eftermiddag.

Det fortæller Jesper Brøndum, vagtchef i politikredsen, til Newsbreak.dk. Bilen var forulykket i en soleulykke, der blev anmeldt via alarmcentralen klokken 16.55. Af endnu uafklarede årsager kørte bilen af vejen og endte på hovedet i grøften.

– Hun hænger stadig i selen derude, så hun skal have hjælp til at komme ud. Der er dog ingen personskade, så hun har været spændt godt fast, siger vagtchefen.

Kvinden er sendt til tjek på sygehuset, da der kan være oversete skader.

Patruljen har onsdag tidlig aften forladt stedet.

Det har også sneet i området, så det kan ikke afvises, at vejrliget har spillet ind som årsag. Det er dog uvist lige nu, siger Brøndum.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu