ANNONCE

Fundet livløs i vand: Ung mand død

16. juni 2020 09:25 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En livløs person blev mandag aften fundet i vandet ved Vestre Fjordpark. Han er senere blevet erklæret død.

Fundet livløs i vand: Ung mand død
Mandag aften blev en livløs person fundet i vandet ved Vestre Fjordpark i Aalborg. Personen - en ung mand - er død. Foto: Henning Bagger / Scanpix 2017

Klokken 21.15 blev Nordjyllands Politi kaldt ud til Vestre Fjordpark i Aalborg, hvor en person var gået i vandet, men ikke kommet tilbage, skriver Nordjyske.

Den person – en ung mand – afgik ved døden sent mandag aften, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Newsbreak.dk.

Nordjyllands Politi har dog endnu ikke så mange detaljer, de vil ud med om sagen af hensyn til den unge mands pårørende.

– Vi har ikke fået svar retur på vores underretning, siger vagtchefen og fortsætter:

– Pågældende er fra udlandet, så det tager noget tid med underretningen.

Politiet ønsker hverken at oplyse alder eller andet identitet på manden, før hans pårørende ved nærmere.

Mandag aften blev den unge mand fundet livløs i vandet ved Vestre Fjordpark.

Han blev bjærget og kørt til Aalborg Universitetshospital forinden sin død.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu